Vi skal gøre det bedre for patienter med dobbelt diagnoser
Mange misbrugere har også andre psykiske diagnoser. Psykiatri og somatik bør sidestilles behandlingsmæssigt
Af Nicolai Kampmann (regionsrådsmedlem Region Hovedstaden) og Maria Durhuus (sygeplejerske, MF (A) misbrugsordfører)
For nylig viste TV2 en trist dokumentar om Anna Madsen. Hun er en ung kvinde, der allerede i teenageårene havde sin første kontakt til psykiatrien. Nu - flere år efter – lever hun et liv som svingdørspatient på lukkede psykiatriske afsnit.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-23-den-unge-kvinde-lignede-ikke-de-andre-paa-istedgade-nu-fortaelles-hendes-historie
Anna Madsen er blot en af 40.000 danskere som har hvad man kalder en dobbeltdiagnose; altså både en alvorlig psykisk sygdom og et misbrug. Tager vi alene unge, skønnes det, at 6.400 har en dobbeltdiagnose. Vi må yderligere formode, at der er et mørketal. Borgere med en dobbeltdiagnose har en signifikant stor risiko for hjemløshed. Levealderen er også påvirket for mennesker med dobbeltdiagnoser. De lever i gennemsnit 23 år kortere end andre.
Udfordringen med behandlingstilbud til mennesker med både misbrug og psykiske lidelser er ikke ny. I 20 år har Maria Durhuus arbejdet i psykiatrien, og det har været med en problemstilling, vi har set alt for ofte, uden at vi har rykket noget.
Patienter med psykiske lidelser bliver afvist af misbrugsbehandlingen, og psykiatrien afviser, at udrede og behandle, så længe der er et aktivt misbrug. Det gør, at mennesker der har brug for hjælp, overlades til sig selv og lander imellem systemerne. For ofte bliver disse borgere klemt imellem regionale og kommunale tilbud. Det har hidtil været sådan, at den psykiatriske behandling oftest varetages i regionen og misbrugsbehandlingen i kommunerne.
Stærkere regionalt ansvar
Danske Regioner har længe argumenteret for, at alle med et behandlingsforløb i psykiatrien, som dertil har et misbrug, bør tilbydes et integreret regionalt behandlingstilbud. Og at det skal ske i et tæt samarbejde med kommunerne omkring rehabilitering og socialfaglig støtte.
Da der i efteråret 2022 blev indgået en stor aftale for psykiatrien, blev denne udfordring adresseret. Fra 2024 begynder vi med et regionalt forankret, samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, som kræver behandling i den regionale psykiatri.
Om det løser den enorme udfordring, er nok vel optimistisk at tro. Men som misbrugsordfører og som medlem af regionsrådet i Region H håber vi, at det kan bidrage til et bedre tilbud end det fx Anna Madsen har oplevet.Vi bør i hvert fald stoppe med at adskille psykiatri og misbrug. Sådan så vi ikke deler behandlinger og diagnosesystemer op imellem sektorer? Vi har brug for at samle
viden inden for området, så man samler data og viden og på den måde målretter behandlingstilbud til mennesker, hvor både misbrug og psykiatri er i spil.Tiden er løbet fra vigtigheden i at sidde og diskutere, hvad der kommer først: misbruget eller diagnosen.
Hver gang er der et menneske i en ekstrem pinefuld, og ikke mindst farlig situation, som har brug for hjælp.Vi trænger i den grad til et menneskesyn, hvor det er hele mennesket og hele kompleksiteten, der ligger til grund for behandlingen. Hvor et misbrug ikke skal være en stigmatiserende eller ekskluderende årsag, ligesom psykiatrien ikke skal være det i forhold til misbrugsbehandlingen.
Begge er de nemlig et parameter for den anden lidelse.
Når behandlingstilbuddene er spredt ud på flere sektorer, er der risiko for, at viden går tabt. For hvad er ”best practice” når vi står med så komplekst et sygdomsbillede? Det skal vi skabe et overblik over, for der er mange metoder og arbejdsformer i alle tilbud, men vi mangler data på, hvad der virker. Skal vi udarbejde nationale standarder for behandlingstilbud, og/eller skal på anden måde se på ensartethed i den tilgang vi har til misbrug og psykiatri er klart en nødvendighed? Det har vi behov for at få solid viden om drøfte på et solidt fagligt grundlag.
Sidestilling med somatiske lidelser
Et element i regeringens nye akutpakke til sundhedsområdet er at udbrede det 72 timers
behandlingsansvar for patienter der udskrives fra hospitalet. Det indførte man i Region Hovedstaden i 2022. Nu skal det gælde for alle landets regioner.Det betyder, at i 72 timer efter udskrivelsen kan patienter eller pårørende kontakte den afdeling, man er blevet behandlet på, og få hjælp. Aftalen gælder dog ikke for patienter, der udskrives i psykiatrien. De skal henvende sig i den psykiatriske akutmodtagelse og vurderes på ny. De kan heller ikke visiteres gennem en akuttelefon og få en tid i akutmodtagelsen.
Det gør, at mange ikke orker at henvende sig igen ved tilbagefald, for ventetiden og usikkerheden er svær.
Der foreslår vi helt enkelt: Lad også behandlingsgarantien gælde for patienter, der udskrives fra psykiatrisk behandling. Vi taler ofte om, at vi bør sidestille psykiatrien med somatikken. Her er en oplagt mulighed. Det vil vi søge at få gennemført så hurtigt som muligt.
Om disse greb vil kunne opfange borgere som Anna Madsen før de ender i et trist misbrugsforløb uden positive udsigter, er svært at love. Men det er dog greb, som vi tror vil skabe bedring.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Fagbevægelsens fremtid
Utro vælgere i et hyperkomplekst samfund
Sundhedsforskning er vejen frem
Konkurrencestaten - hvad er det?