.jpg)
Nødvendigt at øge Folketingets indflydelse på EU-politikken
Man kommer ikke udenom at europæiske løsninger nødvendige. Danmark kan gøre sit
Af Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets EU-reformgruppe, tidl. MF, MEP og formand for Folketingets Europaudvalg
Fra før Danmark blev medlem af EF i 1973 har der være en stærk rolle til Folketinget i kontrollen af den til enhver tid siddende regerings EU-politik. Egentlig er det nok et resultat af forholdet dengang mellem regering og opposition og ja-nej debatten om EF. Folketingets Markedsudvalg havde rollen. Navnet sagde noget om tilgangen til EF, som et marked. Når man læser Romtraktaten og alle oplysningspjecer op til den danske EF-Folkeafstemning i 1972, må man egentlig under sig over denne snævre tilgang, for EF-medlemskabet var jo langt bredere end blot et spørgsmål om dansk eksport af smør og bacon, som prægede debatten.
Senere blev Markedsudvalget til Europaudvalget, fordi EF, og senere EU-samarbejdet netop favner bredt. Og i dag er alle partier i Folketingets enige om, at Folketingets Europaudvalgs rolle er vigtig, men at fagudvalgenes og partigruppernes rolle bør styrkes.
Praksis i alle årene har været, at ministrene skal i Europaudvalget for at få et mandat til møder i de forskellige Ministerråd i EU. Denne ordning sikrer, at Folketinget har en kontrol med regeringen. Den danske model har inspireret mange andre lande i EU til at indføre lignende modeller tilpasset deres parlamentariske tradition.
I 2022 er er det 50 år siden, at et flertal af danskerne stemte Danmark ind i EF. Folketingets partier og Europaudvalg har derfor fundet anledning til at analysere om den eksisterende model for Folketinget til at få indflydelse på EU-politikken der godt nok. Konklusionen var og er, at den danske model til indflydelse for Folketinget på EU-politikken er ikke god nok. Den sikrer ikke Folketinget maksimal indflydelse.Reformgruppen
Derfor har de nedsat Folketingets EU-Reformgruppe, hvortil jeg er udpeget som formand. De øvrige medlemmer er tidligere EU-Kommissær Connie Hedegaard, tidligere minister og partiformand Holger K. Nielsen, tidligere Medlem af Europa-Parlamentet Jens Peter Bonde, tidligere Departementchef og EU-Ambassadør Claus Grube, Professor Helle Krunke, Københavns Universitet og Finans Danmarks Europapolitiske Chef Sinne Conan. Folketingets Internationale/Europa Afdeling er sekretariat for Reformgruppen.
Gruppens sammensætning er interessant, fordi vi heri favner erfaring af Folketinget, Regering, EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet, embedsværket, alle typer af organisationer i Danmark og deres europæiske samarbejde, det juridiske i EU-samarbejdet. Og den tidligere EU-modstand, nejet til Maastrichtaftalen og det nationale kompromis om Edinburgh aftalen er repræsenteret sammen med folk, som har været pro EU-samarbejdet. Tilsammen besidder vi en fantastisk stor viden og erfaring. Det interessante er, at vores analyser stort set er ens, og at vi derfor også er meget enige om forslag en ny model.
Vi har fået 1 år til at præsentere en ny model til at sikre øget indflydelse til Folketinget. Når Folketinget giver et mandat til en minister, så er det for sent at få nogen indflydelse på EU-politikken. Skal man have det, så skal man ind på et langt tidligere tidspunkt. Allerhelst inden EU-kommissionen kommer med forslag, eller i det mindste samtidig med at forslag bliver til, EU-kommer med sine 5 års planer, 1 års planer og formandsskabslandene præsenterer deres halvårsplaner. Men også, når EU udgiver grøn- og hvidbøger. Det er her de lange og brede linjer i EU-politikken fastlægges. Det er her, det er interessant at være med. Det er her, der kan øves indflydelse, men i forhold til Folketingets normale arbejdsmåde, så kræver det en helt ny tilrettelæggelse af arbejdet, så partiledelserne, grupperne, folketingsmedlemmerne og arbejdet i fagudvalgene og i Europaudvalget tilrettelægges på en hel ny måde, så der tidsmæssigt bliver bedre overensstemmelse mellem, hvad der sker i EU og i Folketinget, men også i forhold til den rolle danske og europæiske organisationer har i forhold til beslutningsprocessen.
EU-sager kan ofte løbe over flere år, også længere end i en valgperiode, og det er da en udfordring i forhold til det at være folketingsmedlem og motiveres til at engagere sig heri, når andre mere nære spørgsmål presser sig på i forhold til vælgere, valgkredse og medier.
EU-Reformgruppen er i fuld gang med at udarbejde konkrete modeller, som Folketingets partier efterfølgende skal tage stilling til. EU-Reformgruppen har derfor møder med partiformænd, gruppeformænd m.fl. for at de kan have ejerskab til en ændring af den danske Europa-model. Indtil nu er der er godt medspil og forslag fra deres side til arbejdet. Vi har mødtes med Danmarks EU-Kommissær Margrethe Vestager, tidligere danske topembedsmænd i EU-Kommissionen, Topfolk i udenrigsministeriet, Regelforum, Generaldirektør Jeppe Tranholm Mikkelsen i Rådet m.fl.
Kontakter til organisationer
Da vi ved, at danske organisationer er dybt engageret i EU-politik, bruger vi også mange kræfter på møder med dem, for at få deres input. Herudover mødes jeg som formand sammen med sekretariatet med alle centrale danske organisationer. Vi har indtil nu mødtes med DI, DA, DE, FH’s internationale ledelse og udvalg, 3F, Dansk Metal, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Fiskeri, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Lærerforening, 92-gruppen, Dansk Energi. Forude venter møder med DUF, en række grønne organisationer m.fl. Der skal også være møder med alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Det interessante er, at danske organisationer i kraft af deres deltagelse i europæiske organisationer, og hvor en del har lobbykontorer i Bruxelles, har et gigantisk netværk, tidlig indflydelse på EU-politikken, og ofte bedre og tidligere informeret end Folketinget. Samspillet mellem organisationerne og Folketinget er derfor en vigtig brik i arbejdet. Derfor arbejder vi med forslag til, hvordan dette samarbejde kan udvikles til gensidig gavn i fremtiden.
Vi inddrager også erfaringer fra andre nationale parlamenter.
Kort sagt så taler vi med alle centrale personer i politik, organisationer, embedsværk osv., så vi får et totalt overblik over al håndtering af danske europæiske politiske interesser. De bidrager aktivt med viden og ideer, som vi suger til os og inddrager i arbejdet med en fremtidig model til Folketingets behandling af EU-sager.
Det går jo ikke at helt centrale politiske områder, som har afgørende betydning for Danmark, ikke har en bedre behandling i Folketinget. Lad mig bare nævne enkelte områder, hvor EU-samarbejdet er vitalt for Danmark:
- EU’s indre marked og handelsaftaler med resten af verden
- Klima- og miljøpolitik
- Fremtidens energipolitik – grøn omstilling
- Vacciner og Corona
- Den økonomiske udvikling i Europa har stor betydning for dansk økonomi
- Selv på et område, som uddannelse, som ikke er EU-kompetence, men samarbejde mellem landene i en åben koordinationsmetode sætter jo sit præg på dansk uddannelsespolitik
Listen kunne gøres meget længere.
Uanset hvilken holdning man har til EU og til samarbejde på konkrete områder, så er det af afgørende betydning, at Folketinget – og Regeringen - spiller en aktiv rolle i EU’s lovgivningsproces. Det er i EU-Reformgruppen holdningen, at Danmarks EU-politik ofte er for reaktiv og ikke proaktiv, hvad formentlig skyldes at EU-politik ofte har skabt splid. Men det efterlader jo det problem, at så er man politisk ikke altid på forkant med udviklingen.
Folketingets EU-Reformgruppe kan og skal ikke løse alle de problematikker, der er i EU-samarbejdet, og det er jo op til de politiske partier at gå foran på området. Og det drøfter vi med partierne, når vi udvikler et forslag til en fremtidig model, der skal styrke folketingets rolle i dansk EU-politik.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Hvad er det der hindrer, at den offentlige sektor opfylder de politiske ambitionerDen danske model – er den levedygtig?
Europas højrenationalistiske bevægelser har medvind
Kulturpolitik er kamp – Socialdemokratiet brænder for mange målchancer
Regional planløshed
Massive myter må aflivesHelbredelse – nu også forebyggels - for at bremse parallelsamfund