Nr. 2 - 2024

 

Leder

Is i maven og boksehandskerne på

Ser man resultatet af EP-valget som en strømpil om noget som helst og ikke bare en anledning til at lufte egne evner til at snakke udenom, så har Socialdemokratiet ikke særlig lang tid at få lagt en linje og skabt en fortælling om, hvilke konsekvenser vi vil drage.

Men i skyndingen skal vi have is i maven og ikke bare suse i samme retning som sirenerne lyder. Og vi skal også være parate til at tage boksehandskerne på og slå igen, når vi bliver præsenteret for det rene vrøvl uden proportioner - og det gælder så i øvrigt fra både venstre- og højrefløj.

For øjeblikket rejser både Pia Olsen Dyhr og Pelle Dragsted med et meget skingert budskab om, at enhver skattelettelse går direkte i storkapitalens familiers lommer og er et frontalt angreb på kernevelfærden. Det uanset om det går til iværksættere og mindre erhvervsdrivende, og at der er forskel på erhvervsdrift og privat formue. Pia Olsen Dyhr lader til at være forblændet af SF’s fremgang i meningsmålingerne, og kræver regeringens fald og italesætter selv mindre skattelettelser med beskedent provenu som grunden til, at ethvert hul i enhver skole ikke kan lappes.

På højrefløjen er koret ikke mindre skingert. Vanopslagh er en oratorisk begavelse, men selv en oratorisk begavelse bør vel ikke være fritstillet i forhold til at kunne lægge sammen og trække fra. Men han får lov til at slippe afsted med at lempe LA’s forslag lidt, så det kun er 125.000 og ikke 250.000 offentligt ansatte der skal have badebilletten, når Liberal Alliances tusindårsrige skal se dagen. Hans smækre ord kan imødegås med simple regnestykker om konsekvenserne af det han ævler om. Det er hans bløde punkt. Det er ikke uden grund, at hans bog “Vejen til ansvar” er blottet for tal og beregninger, der viser hvordan denne vej skal finansieres.

Der er store arbejdsopgaver forude. Der er hele spørgsmålet om landbruget. Inger Støjberg er udenfor pædagogisk rækkevidde. Hun har omklamret populismen, men har så også gjort det dygtigt garneret med hoppeborge, konkurrencer om airfryere, pølser og fadøl. Ingen ud over Clement har spurgt hende, om hun mener, at den øvrige del af erhvervslivet skal påføres yderligere omkostninger, fordi landbruget skal have lov til at forurene videre.

Forhandlingerne om sundhedssystemets fremtidige indretning bliver garanteret også hårdkogte, og man kan kun håbe og bede til, at man ikke overilet påfører patienten et banesår, i stedet for at rette til og strømline og fjerne sten på vejen til så høj effektivitet som muligt.

En ting kan vi kun i beskedent omfang gøre noget ved, nemlig den demografiske udvikling, og vi kan altså ikke øge fødselsraten med tilbagevirkende kraft. Det var morsomt at se formanden for Politiforbundet mene, at det var et politisk problem, når der ikke var tilstrækkeligt med ansøgere til de ekstra stillinger, der er bevilget. Hallo kammerat - det er indenfor alle fag der mangler folk.

 

Artiklerne i dette nr.

 

Alt er ændret, alt er det samme

En gennemgang af resultater og tendenser ovenpå EP-valget

Af Jakob Thiemann, formand Socialdemokratiet Nørrebro, cand. mag i historie og samfundsfag

Hvad er recession?

Tidligere finansminister og udenrigsminister gennemgår her, hvad recession er og hvad der kan gøres, når den er på vej eller opstår

Af Mogens Lykketoft


Udvidelse af EU? Hvad kan vi forvente?

Medlem af Ny Politisk redaktion gennemgår her de mulige konsekvenser af en udvidelse af EU

Af Irene Odgaard

Ja, Ole Stavad, noget må gøres, men hvad og af hvem?

Af Wedel Christensen, VF, Cand. pæd. almen

Magtbrynde

Er de bevarende lokalplaner til hinder for den grønne omstilling? Noget tyder på det. I hvert fald har Teknik- og Miljøforvaltningen i København en formalistisk brug af lokalplaner som hindrer brug af byggematerialer som kunne fremme den grønne omstilling af ældre boligbyggeri. 

Af Søren Thomassen


Med tog i Europa – en historie

For 52 år siden blev Interrailpasset introduceret i Danmark, dengang som et forsøg og tilbud til unge under 21 år om at rejse ubegrænset med tog i 21 europæiske lande i en måned til en rimelig pris.

Fortalt af Søren Thomassen



Revisionssager på vej

Der er en række større sager under undersøgelse af Rigsrevisionen, som så kan overgå til statsrevisorerne, som kan give påtale

Af Mogens Havnsøe Petersen

Boganmeldelser i dette nummer:

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

 

Anmeldt af Søren Thomassen

 

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

 

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

 


Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

 

Arkiv

Her får du adgang til alle tidligere artikler i Ny Politik fra 2018 ->