Nekrolog
Kommunistbekæmper og fredsaktivist
Af Mogens Havnsøe Petersen
En stor socialdemokrat døde den 25. juli 2024. Kjeld Olesen var netop blevet 92 år. Blandt sit livs mange tillidsposter var Kjeld Olesen redaktør af Ny Politik i 1970-71, og skal derfor også have et par ord med på vejen i denne udgivelse.
Først et par små personlige erindringer. Jeg interviewede ham, da jeg var ung DSU’er, og han var næstformand i Socialdemokratiet. Det var han fra 1973 til 1981, og i noget af den periode var jeg med i redaktionen af DSU’s blad SOC. Jeg kan ikke huske så meget om selve interviewet, men jeg kan erindre stemningen. Vi sad på hans kontor i Nyropsgade, hvor Socialdemokratiet dengang havde partikontor. Jeg var sådan lidt benovet over at sidde med en af partiets topfolk, men jeg husker en afslappet atmosfære, hvor Kjeld Olesen sad lidt tilbagelænet bag skrivebordet og med sin karakteristiske stemme udlagde teksten.
Mange år senere var jeg på vej til festarrangement for gamle DSU’ere. Det blev holdt hos 3F i Glostrup, og jeg kom med S-toget og gik bag en ældre velklædt herre i fodformede sko. Vi skulle samme vej. Det var Kjeld Olesen. Jeg henvendte mig, og vi fik en lille sludder inden vi nåede adressen for 3F. Igen venligt.
Tredje og sidste personlige dyk i erindringen er fra bisættelsen af Anker Jørgensen i Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke. Jeg var blandt de 900 fra fodfolket, som i bidende kulde måtte vente udenfor for at få plads, men det gav så en god time, hvor man var kommet ind i kirken og kunne følge de 400 særligt indbudte, der defilerede forbi.
Kjeld Olesen var en af tre “civile” talere. Biskop Kjeld Holm forrettede selve bisættelsen - og holdt en i øvrigt meget personlig tale. De tre civile var Mette Frederiksen, Ankers søn Lars og så Kjeld Olesen. Sidstnævnte ikke uden grund. Hans politiske liv var i vid udstrækning knyttet sammen med Anker Jørgensen. Anker var formand for partiet fra 1973 til 1987. Kjeld Olesen var næstformand fra 1973 til 1981. Men han nåede også at være både forsvarsminister, minister for offentlige arbejder og udenrigsminister i Anker Jørgensens regeringer - Kjeld Olesen var i øvrigt allerede forsvarsminister i J. O. Krags regering.
Forsvaret og det udenrigspolitiske havde Kjeld Olesen stærke interesse, og det var ikke helt tilfældigt. Hans far var modstandsmanden og hjemmeværnskonsulenten Anker Olesen, og den vej rundt blev Kjeld også præget til at indgå i det store arbejde i efterkrigstiden med at holde kommunisterne stangen på arbejdspladserne og politisk. Hans rolle i det arbejde er omdiskuteret, men notorisk er det, at han havde aktiviteter i “Firmaet”, som var den organisation, som sørgede for at styre dette arbejde. Kommunisterne var dengang i høj grad 5. kolonne for Sovjetunionen, senere er de fusioneret ind i Enhedslisten, og har siden haft travlt med at afsværge deres autokratiske fortid.
I 1987 sagde han farvel til Folketinget, tog styrmandseksamen og tilbragte en årrække på havet som skipper, først og fremmest på mindre fragtskib, men også som aktiv i Greenpeace mod Frankrigs atomprøvesprængninger på en lille ø i Stillehavet.
Lige så inkarneret forsvarstilhænger han var, lige så dedikeret var han til fredssagen, og dette venlige menneske rummede snildt og velovervejet begge dele.
Æret være Kjeld Olesens minde.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
En lykønskning til en 20-årig eller?
Om mangel på - billig – arbejdskraft
Regulering af algoritmisk ledelse - Er vi på vej ned ad en blindgyde
Danske kommuner – en politisk kastebold
Boganmeldelser i dette nummer
Det de kalder udkant kalder vi hjem
Yderområder, købstæder og det aparte København
Af Bjørn Brandenborg og Lars Olsen
”Fra liv med leg til liv med skærm”
Den Ængstelige Generation, opr. ”The Anxious Generation”
Af Jonathan Haidth
Midt i magten
et portræt af Claus Jensen formand for Dansk Metal
Af Martin Flink
Underskud
Om værdien af omsorg
Af Emma Holten
Derfor ender demokratiet som vi kender det
Af Søren Lippert
Debatindlæg i dette nummer
Hvorfor ny politik for plejehjemmene?