Nr. 3 - 2024
.jpg)
Midt i magten
et portræt af Claus Jensen formand for Dansk Metal
Forfatter: Martin Flink
Gyldendal
254 sider
Pris papir ca.: 255 kr.Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen
Det er ikke alene en bog for politiske nørder, som Martin Flink har begået i sit portræt af Dansk Metals formand Claus Jensen. Der åbnes for en smule på det mere private område, hvor der bl.a. bliver fortalt om opvækst og baggrund og familie. Man står tilbage med en forestilling om, hvilket menneske det kræver på netop den post.
Claus Jensen bliver betegnet som et af de mennesker i Danmark med det absolut stærkeste netværk, ikke alene til arbejdsmarkedet men også til politik og sider af det kulturelle liv. Han sidder centralt som formand for CO-metal, som i mange år har været den ene halvdel i den bestemmende part i løndannelsen i Danmark. Forhandlingspartneren på den anden side af bordet er Dansk Industri.
Når Claus Jensen sammen med CO’s næstformand formanden for 3F Industri Mads Andersen bevæger sig ind i lokalet for “Det snævre forhandlingsudvalg” og der møder adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard, så det disse fire mænd der har helt central indflydelse på løndannelsen og en del andre arbejdsforhold i Danmark.
De øvrige forbund og arbejdsgiverforeninger, hverken på det private eller det offentlige arbejdsmarked skal ikke regne med at få meget mere gennemført, end hvad der er aftalt mellem CO og DI. Af samme grund gik de to parter også hånd i hånd i den hårde kritik af den ekstra pulje til en række udvalgte faggrupper, som blev gennemført med regeringens og Folketingets mellemkomst.
Portrættet af Claus Jensen viser, at formanden for Dansk Metal har meget mere at gøre, end at sidde til overenskomstforhandlinger med de mellemrum, som nu bliver aftalt fra gang til gang. Alene pleje af det meget store netværk og de mange tillidshverv og poster, som enten følger formandsposten i metalforbundet eller er poster, som Claus Jensen har fået i kraft af sin person, kræver sin mand (og måske på et tidspunkt kvinde).
En pudsig detalje i den forbindelse var, at Claus Jensen havde sæde i udvalget for Den grønne Trepart, som skulle aftale vilkårene for bl.a. landbrugets deltagelse i nedbringelsen af kvælstofudledningen. Claus Jensen har ikke demonstreret større viden om landbrugsdrift, men som han selv udtrykker det, så var hans funktion at sørge for, at der ikke blev væltet større byrder over på industrien, fordi landbruget ikke ville levere. Noget kunne tyde på, at Inger Støjberg ikke indgår i Claus Jensens netværk.
Claus Jensen er socialdemokrat og det samme er hans søn Thomas Skriver Jensen, som endda sidder i Folketinget for partiet.
Det kunne have været dejligt, hvis Martin Flink havde gjort noget mere ud af Claus Jensens politiske synspunkter, men det er først og fremmest smeden bogen er koncentreret om, og det er måske meget fair.
I helt gamle dage så hæmmede landsbybeboerne smedens bevægelsesfrihed, ved at smadre den ene fod og gøre den til klumpfod. Smeden var alt for vigtig person, til at man kunne risikere, at vedkommende rendte af pladsen.
Claus Jensen er et bevis på, at smeden kan meget andet end at rende rundt i kedeldragt og hamre på metal.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
En lykønskning til en 20-årig eller?
Kommunistbekæmper og fredsaktivist
Om mangel på - billig – arbejdskraft
Regulering af algoritmisk ledelse - Er vi på vej ned ad en blindgyde?
Danske kommuner – en politisk kastebold
Boganmeldelser i dette nummer
Underskud
Om værdien af omsorg
Af Emma HoltenDerfor ender demokratiet som vi kender det
Af Søren LippertDebatindlæg i dette nummer
