Nr. 3 - 2024

 

 ”Fra liv med leg til liv med skærm”

Den Ængstelige Generation, opr. ”The Anxious Generation”
Forfatter: Jonathan Haidth
Forlag: Svane og Bilgrav, DK; Penguin Press, USA
Antal sider:  340 sider
Pris: 196,- kr (hæftet)

Anmeldt af Jakob Thiemann

Unges mistrivsel har været et stort samtaleemne de sidste par år, og det med god grund, da man kan måle en stor vækst i antallet af unge med forskellige mentale lidelser fra 2010 og perioden frem til 2020 er voldsom: En stigning i tilfælde af alvorlig depression blandt teenagere på hhv. 145% for piger og 161% for drenge.

Den store omkodning

Mens han var i gang med at skrive en helt anden bog, om sociale mediers indflydelse på
demokratiet i USA, faldt Jonathan Haidth over ovennævnte udvikling,  og gik længere ned i emnet.

Han fandt, at på tværs af den vestlige verden samt lande i Asien, kan man på samme tid spore den samme udvikling blandt generation Z, børn født fra 1995 til 2012. Landene havde forskellige politiske systemer, forskellige velfærdsstatsmodeller og økonomiske forudsætninger, men landene havde det tilfælles, at smartphones blev lanceret fra 2010 og hurtigt kom i hænderne på alle inklusive børn. Fænomenet er så voldsomt, at Jonathan Haidth kalder det for ”Den storeOmkodning”, for man kan se at børns og unges liv går fra at være et liv med hinanden til et liv med telefoner og med efterfølgende dårlig mental trivsel.

Computer og internetadgang var i 2010 ikke længere nogen nyhed, men den store forskel var, at med telefonen var man hele tiden online, og apps krævede af brugeren, at man skulle bruge sin opmærksomhed på dem. Med computeren var man kun på, når man var hjemme, og man kunne sagtens enten lege med andre, gå til fodbold eller til spejder uden at blive forstyrret.

Antifragilitet

Lige så hurtigt som smartphones spredte sig, lige så hurtigt så man leg mellem mennesker ophøre. Haidth fører bevis for, at det er smartphones der er årsagen til de ændrede mønstre, der også resulterer i det stigende antal tilfælde af angst. Han taler om ”antifragilitet”, der er den robusthed et barn normalt udstyres med gennem opvæksten, som børn og unge ikke længere får, da de ikke længere udsættes for svære situationer, hvor barnet selv skal løse konflikter, finde på løsninger eller acceptere noget der er besværligt. Når telefonerne får den store effekt på den mentale tilstand skyldes det kombinationen af Apples, Googles og Facebooks (META) helt bevidste strategier for at fastholde brugeren på telefonen.

Disse tre firmaer har langt størstedelen af klodens befolkning som kunder, og der ikke mange områder at tilværelsen, hvor man ikke er blevet afhængig af mindst et af deres produkter. I en taxa i dag er både kunde og chauffør afhængig af Google maps.

Barn pakkes ind i vat

Det er ikke kun tech-firmaernes kyniske udnyttelse af en sårbarhed eller en svaghed i den
menneskelige psykologi, der giver smartphones og deres apps den enorme gennemslagskraft. Samtidig sker en ændring i forståelsen af forældrerollen, et begreb der ikke eksisterede før engang i 1950’erne, og siden er blevet et emne som psykologer, sociologer, jurister, økonomer, pædagoger, influencers og forældre har kastet sig over. Noget menneskeheden har gjort siden vi kravlede ned fra træerne, er pludseligt blevet umuligt at have succes med. I USA fører det til absurde love, hvor f.eks. forældre straffes for at lade deres børn sidde i bilen, mens forældrene hurtigt smutter ind i en kiosk, og andre straffes for at lade deres børn lege i en park.

Forældre begynder op igennem 00’erne at løse børns problemer for dem, og den pædagogik der anvendes i skoler og børnehaver gør det samme. Børn får altså ikke længere mulighed for selv at lære at løse problemer, og de får aldrig fornemmelsen af, hvad de selv kan, og derfor bliver de ikke udstyret med den nødvendige ”antifragilitet”. Antifragilitet er Haidths beskrivelse af hvordan træer udvikler robusthed, og ved at blive udsat for vind og vejr, danner træerne et rodnet og udvikler fleksibilitet, så det kan modstå dårligt vejr. Træer groet i drivhuse vælter omkuld, når de bliver plantet ud.

Ikke før du bliver 16

Et emne som unges mistrivsel kan det være umuligt at opnå en universel forståelse af eller
enighed om årsagerne til, men styrken i Haidths bog er den meget grundige research i statistik og videnskabelige artikler indenfor socialpsykologien, interviews med fx Sean Parker (Facebooks første præsident), hvis udsagn viser, at de var helt klar over, hvad de udsatte børn og unge for,kombineret med udviklingen af den pædagogik der også spredte sig i den samme periode, og som vi stadig slås med. Jonathan Haidth har et kapitel med forslag til hvad politikere, firmaer og forældre kan gøre, og et af forslagene er, at der ikke må være adgang til sociale medier før man er 16 år gammel.

Med min og kollegaers erfaring fra gymnasieskolen, samtaler med venner om børneopdragelse, debatten i Danmark om forældrerollen mv, og mine forældres erfaringer fra den københavnske folkeskole, så synes jeg, at Haidth har en lang række af vigtige pointer, og at forældre, undervisere og beslutningstagere burde læse bogen, og anvende den til daglig.

Bogens omfattende noteapparat og ekstra materiale kan findes på:
https://svaneogbilgrav.dk/pages/ressourcer eller på engelsk:
https://www.anxiousgeneration.com/

 

 Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

En lykønskning til en 20-årig eller?

Kommunistbekæmper og fredsaktivist

Om mangel på - billig – arbejdskraft

Regulering af algoritmisk ledelse - Er vi på vej ned ad en blindgyde?

Danske kommuner – en politisk kastebold

Boganmeldelser i dette nummer

Det de kalder udkant kalder vi hjem
Yderområder, købstæder og det aparte København
Af Bjørn Brandenborg og Lars Olsen

Midt i magten
et portræt af Claus Jensen formand for Dansk Metal
Af Martin Flink

Underskud
Om værdien af omsorg
Af Emma Holten

Derfor ender demokratiet som vi kender det
Af Søren Lippert

Debatindlæg i dette nummer

Hvorfor ny politik for plejehjemmene?