Leder

Danmark på krigsfod

Undertegnede var kun en lille dreng, da den kolde krig var på sit højeste, men dog så observant, at jeg gav mine to tøjelefanter navnene Eisenhower og Khruschev. “Jerntæppet”, som Churchill så sigende benævnte skellet i Europa, var gået ned. Her betragtede Sovjetunionen en række europæiske stater som handskedukker, som man ramte med jernnæven, hvis de ikke makkede ret. Ungarn i 1956. Tjekkoslovakiet i 1968.

Og alt mens dette skete, så rasede Vietnamkrigen stadig mere intenst og blodigt (se Mogens Lykketofts mindeartikel for denne krigs afslutning i denne udgave af Ny Politik).

Sovjetunionen kollapsede og Warszawapagten røg også i afgrunden. De stater der slap fri af Ruslands håndjern søgte straks mod så meget selvstændighed som muligt og optagelse i EU og NATO, men bl.a. Ukraine nåede ikke med, og KGB-drengen Putin og hans fascistvenner mente sig berettiget til iværksætte en erobringskrig for et år siden, som foreløbig har kostet tusindvis af døde, store områder der er skudt i grus, millioner af flygtninge og internt fordrevne, smerte, børn og voksne med traumer, angst.

Alligevel er der borgere i Danmark, som ønsker at fastholde fredsdividenden, som var det de vestlige europæiske lande høstede på at skrue ned for forsvarsinvesteringerne i den periode, hvor der ikke syntes nogen umiddelbar trussel ovre østfra. Tosser som Marie Krarup mener, at vi skal holde op med at sende våben og ammunition til Ukraine til deres selvforsvar, hvilket så i sin konsekvens er at bøje nakken for russisk imperialisme og Putins psykopatiske drømme.

Det bliver den stik modsatte vej, vi kommer til at gå, hvis vi i dette øjeblik i historien skal dæmme op for russisk aggression, og det kommer til at blive mere indgribende end selv den mest intense Store Bededagsdiskussion kan hidse op. For det bliver jo ikke alene Forsvaret, der skal skærpes, energipolitikken er åbenbar, landbrugspolitikken ligeså, undervisning, sundhed kan også blive berørt.

Alt det ved de lande, som tvangsmæssigt har været med i Warszawapagten - bl.a. Polen, som pt. håndterer de største flygtningestrømme fra Ukraine, og som er meget pågående i at forsyne Ukraine og sig selv med våben. Der er ikke i noget vrøvl i de lande om at nå op på 2% af BNP til forsvar. Det er også markant, at der er en optagelsesproces i NATO i gang for Finland og Sveriges vedkommende, som man må håber falder helt på plads, når Erdogan forhåbentlig har tabt valget i Tyrkiet.

Hvor meget prisskiltet på vores frihed kommer til at lyde på vides ikke - billigt bliver det ikke. Selvfølgelig skal vi ikke hovedløst investere i Forsvaret, men de første år skal bruges blot på at rette op på fortidens synder. Ligesom husleje ikke kan være en uforudset udgift, så kan forsvar heller ikke.

Mogens Havnsøe Petersen

 

Fagbevægelsens fremtid

Store Bededag har bragt sindene i kog, men er det der de store problemer ligger for fagbevægelsen

Af Peter Bøgh Kjærulff, tømrersvend, tidligere formand for 3F-ungdom og formand for byggegruppen i 3F Frederiksborg

 

Den danske model

Igen og igen er formuleringen fremme i debatten - den danske model - senest omkring Store Bededagsdiskussionen. Her skriver den tidligere næstformand for Chaufførernes Fagforening i København, hvor han opfatter det

Af Bent Møller Jensen

Utro vælgere i et hyperkomplekst samfund

Forskere, debattører og meningsdannere har i de senere år karakteriseret vælgernes stemmeafgivning som uforudsigelig som følge af hyppige partiskift ved folketingsvalgene. Er vælgerne utro overfor de politiske partier og hvad betyder det for opbakningen til demokratiet

Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik

Omkring en fredsaftale

Det har netop været 50 år siden, at der blev indgået en fredsaftale om Vietnamkrigen, en konflikt der løb over tre årtier

Af Mogens Lykketoft

Vi skal gøre det bedre for patienter med dobbelt diagnoser

Mange misbrugere har også andre psykiske diagnoser. Psykiatri og somatik bør sidestilles behandlingsmæssigt

Af Nicolai Kampmann (regionsrådsmedlem Region Hovedstaden) og Maria Durhuus (sygeplejerske, MF (A) misbrugsordfører)

Sundhedsforskning er vejen frem

Sundhedsforskning er en del af løsningen på sundhedsvæsenets problemer – og den skal derfor styrkes!

Af Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand (A) Hovedstaden

 

Melding fra Berlin

Vores nærmeste nabo og største marked er Tyskland. I denne artikel prøver Ny Politik at gøre uvidenheden om Tyskland lidt mindre

Paul Opstrup, medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD Südstern (Kreuzberg, Berlin)

Forudsigeligt sammenbrud

I en lind strøm kommer der alarmerende oplysninger om forholdene i de danske fængsler. Med jævne mellemrum når de allermest groteske historier frem til medierne. Overfald, manglende resocialisering, ond stemning. Og der er kun udsigt til, at det bliver værre

Af Mogens Havnsøe Petersen

 

Konkurrencestaten - hvad er det?

Begreberne fyger i luften, således bl.a. “konkurrencestaten”. Men hvad er det egentlig, hvad er baggrunden, hvad er udsigterne, og nok så vigtigt, hvad er forskellen på en konkurrencestat og en velfærdsstat

Af Irene Odgaard

Fri hash

Tyskland er på vej til at legalisere hash. Det bliver spændende om danske politikere kan fastholde deres modstand mod den udvikling

Af Mogens Havnsøe Petersen